Til efteråret arrangerer Det Danske Thomas Mann Selskab en forelæsningsrække om Thomas Manns store roman Der Zauberberg fra 1924. Over 12 eftermiddage vil jeg sammen med Morten Dyssel og Henrik Stampe Lund give mit syn på dette værk, som blev oversat til dansk første gang i 1930 med titlen ‚Troldfjeldet‘, og nyoversat i 2000 med titlen ‚Trolddomsbjerget‘.

Romanen følger en ung mand, som i 1907 netop har bestået sin ingeniøreksamen og nu er klar til at starte sin karriere på et stort skibsværft i Hamborg. Forinden vil han lige tage på 3 ugers fransk visit hos sin fætter, der er på rekreation på et sanatorium højt oppe i De Schweiziske Alper. Han ender med at blive deroppe i hele 7 år – frem til udbruddet af Første Verdenskrig i august 1914.

I løbet af de 7 år oplever den unge hovedperson ikke så lidt: Da de første 3 uger er omme, er han faktisk selv blevet småsyg og må forlænge opholdet med hvad dertil hører af daglig temperaturtagning, udendørs liggekur i al slags vejr og knitrende røntgenundersøgelser. Ikke nok med det, så bliver han også dybt forelsket i en kvindelig medpatient, han oplever adskillige dødsfald og er selv ved at omkomme under en skitur, hvor uvejret bryder løs. Endelig involveres han i et hav af dybsindige samtaler med både læger og andre patienter om alt mellem himmel og jord.

Det er en udbredt opfattelse, at Thomas Mann med denne fortælling har villet give et billede af Europa lige før Første Verdenskrig. Men hvad det mere præcist er for et billede, Thomas Mann tegner, har der lige siden romanens udgivelse i 1924 været stor uenighed om blandt både læsere og professionelle litteraturfortolkere. Lidt forenklet kan man sige, at fortolkningerne er delt i to lejre: Der er dem, der læser Trolddomsbjerget som en livsbekræftende fortælling, hvor hovedpersonen gradvist finder frem til en tro på mennesket og på kærligheden – og så er der dem, der mener, at der er tale om en trøstesløs analyse af den borgerligt-humanistiske epokes fallit over for dunkle og krigeriske kræfter.

I mine forelæsninger vil jeg forsøge at argumentere for, at de fleste af disse læsninger ikke i tilstrækkelig grad har taget højde for, at Trolddomsbjerget er en uhyre moderne og eksperimenterende roman – ikke mindst på det sprogligt-kunstneriske plan. Hvis man ikke er opmærksom på dette forhold, kommer man let på afveje med en alt for realistisk læsning af teksten. Romanens samtid spiller unægtelig en vigtig rolle i romanen, men Thomas Mann er ikke historiker – hans anliggende stikker dybere og angår det alment gyldige i menneskelivets og historiens tildragelser. På dette plan åbner Trolddomsbjerget for erkendelser, der er ligeså brændende aktuelle i dag, som de var det dengang Europa kastede sig ud i Første Verdenskrig.

Oplysninger om forelæsningstidspunkter og tilmelding finder du på dette link: Det Danske Thomas Mann Selskab